Mad og måltidspolitik for klynge BV-C
Fremtidens Madborgere
Fremtidens Madborgere er Madmodige:
- Vi kan skabe Madmodige børn når vi i hjemmene og i institutionerne er bevidste om, hvordan vi skaber gode rammer for nysgerrighed og inddrager børnene i måltidet
- Vi kan skabe Madmodige børn når vi som voksne viser vejen og selv tør være begejstrede og nysgerrige
- Vi kan skabe Madmodige børn når vi tør lade børnene lege med smag og sanser
- Det vi vækker i børnene på kort sigt – har effekt på lang sigt
Fremtidens Madborgere har Maddannelse:
Definition af Maddannelse:
- Dannelse: En livslang proces der former os til at være kritiske, reflekterende og bevidste samfundsborgere (henvisning til M K N m.fl. ucl.dk, hjemmeside 2003)
- Maddannelse: en livslang proces der kvalificerer vores kompetencer med hensyn til mad – valg af mad, viden om mad og evnen til at lave mad, så vi kan tilgå mad på en kritisk, reflekteret og bevidst måde (henvisning til M K N m.fl. ucl.dk, hjemmeside 2003)
Visionen for Klyngens mad og måltider er at:
Børnene oplever måltidet som en tilbagevendende daglig aktivitet. Måltiderne foregår i indbydende fysiske rammer, hvor æstetikken vægtes højt, og hvor barnet får oplevelsen af at være en del af et meningsfuldt børnefællesskab. Måltiderne er økologisk og ernæringsrige, ligesom måltiderne giver mangfoldige smagsoplevelser, som gør børnene madmodige og interesserede i at udforske mad og kost videre frem i livet. Måltidet giver børnene mulighed for at udfolde deres forskellige kompetencer i trygge strukturerede rammer. Måltidet ses som en vigtig del af institutionens pædagogiske arbejde. Desuden understøtter måltidet leg, læring, dannelse og nysgerrighed
Det vi vækker i børnene på kort sigt – har effekt på lang sigt
Rollefordeling i forhold til børnenes daglige måltider:
Det er de madprofessionelle, der har ansvaret for at de menuer børnene bliver præsenteret for altid, lever op til de udmeldte krav fra fødevarestyrelsen. Det er også de madprofessionelle der sikrer at børnene både bliver præsenteret for traditionelle retter fra den danske madkultur og bliver præsenteret for retter fra andre madkulturer både i forhold til smagsoplevelser og æstetik
Det er det pædagogiske personales professionelle ansvar at måltidet altid bliver præsenteret for børnene uden hensyntagen til personlige præferencer, der let kan blive en barriere for børnenes madglæde og lyst til at eksperimentere.
Det pædagogiske læringsmiljø og æstetikken:
Det pædagogiske læringsmiljø i institutionerne er aktivt hele dagen. Derfor er det vigtigt at de fysiske rammer omkring måltidet er indbydende og giver mulighed for at koncentrere sig om måltidet. Legetøj, materialer og andet der er uvedkommende for måltidet skal placeres på en måde, så det ikke forstyrrer barnets mulighed for at fordybe sig i måltidet. Børnene spiser i mindre grupper med nærværende voksne.
Ved frokostmåltidet dækkes bordet med, tallerkener, glas, knive, gafler, skeer, små kander og evt. pynt på bordet. Det er også vigtigt at der er en god belysning.
Maden anrettes af de madprofessionelle, så den ser appetitlig ud for børnene. Maden anrettes på fade eller i skåle, så barnet kan overskue valgmulighederne af f.eks. pålæg, kød og grønt, ris, kartofler, kødsovs mv anrettes i mindre skåle, så børnene selv kan øse op. I menuplanlægningen tages der højde for, at alle måltider er mulighed for at barnets kan spise mad med forskellig konsistens, smag og farve for at understøtte barnets sansemotoriske oplevelse.
Det pædagogiske måltid set ud fra et børneperspektiv:
måltidet er en vigtig pædagogisk aktivitet, derfor koncentreres personalets opmærksomhed sig om måltidet, ligesom rolle/arbejdsfordelingen er aftalt på forhånd.
Personalets kommunikation indbyrdes og med børnene foregår roligt og uden unødig støj.
Det er vigtigt, at der afsættes den nødvendige tid til forberedelse, gennemførelse og afslutning af måltidet, så børnene får tid til at fordybe sig i smag, konsistens, råvarer, og fællesskab.
Børnene skal opleve at måltidet ikke kun handler om at blive mæt, men også er et forum hvor barnet bliver medinddraget og får medindflydelse, derfor er det vigtigt at personalet er opmærksomme på – og griber den dialog der foregår børnene imellem
Vi ved at børn spejler sig i hinanden og i de voksne, derfor skal vi både se børnene og os selv som rollemodeller til inspiration for de andre børn og voksne. Personalet deltager i måltidet og spiser et pædagogisk måltid sammen med børnene.
Personalet kan evt. spise egne madpakker i pausen.
Det inkluderende fællesskab ved måltiderne:
Alle børn lærer og udvikler sig i et fagligt kompetent pædagogisk læringsmiljø og i mødet med en velfunderet pædagogisk faglighed. Dette skal tænkes ind når det pædagogiske personale planlægger det pædagogiske måltid – det kan f eks være i forhold til, hvor børnene sidder – ved hvilke borde og sammen med hvilke andre børn. Inden måltidet har personalet aftalt børnenes placering, således at denne placering understøtter kendskabet og den pædagogiske praksis omkring alle børn.
Hvis et barn har behov for særlig støtte under måltiderne er det vigtig at disse oplysninger videregives når barnet overflyttes fra vuggestue til børnehave
For at vise børnene betydningen af at gøre noget for fællesskabet, deltager de i de praktiske ting omkring måltidet. Der hvor det er muligt er børnene med til at dække vognene med tallerkener, glas, bestik og andet til brug for borddækningen,
Under måltidet sikrer det pædagogiske personale, at alle børn får mulighed for at bidrage til fællesskabet i dialogen og med praktiske gøremål, som f.eks. at række ting til hinanden, hjælpe med at øse op m.v. Der arbejdes med selvhjulpenhed i alle aspekter og børnene får mulighed for at udvikle fin - og grov motoriske færdigheder
Drikkevarer til børnene:
Vi serverer mælk eller vand til børnene. Børn under 1. år tilbydes modermælkserstatning. Børn der af helbredsmæssige årsager ikke tåler mælk, kan evt. tilbydes alternative mælkeprodukter. Dette kræver dog at der foreligger en særlig lægeerklæring fra en børnelæge.
Sukker i institutionerne:
Måltiderne i Klynge C indeholder få mængder af tilsat sukker. Generelt får børnene i klynge C serveret sukker som et krydderi i madlavningen – der er dog enkelte undtagelser f.eks. får børnene kanelsukker på risengrøden
Fejring af institutionens og børnenes mærkedage – traditioner og kultur
Fødevarestyrelsen anbefaler som udgangspunkt at børns indtag af søde sager begrænses meget. Derfor bestræber vi os på at børnene så vidt muligt kun får søde sager ved særlige lejligheder – det kan være i forbindelse med traditioner - fx at bage pebernødder til jul – holde fastelavn o. lign.
Vi opfordrer til, at især vuggestuebørnene ikke får søde sager med ved fejringen af deres fødselsdage og at børnehavebørnene også kun i begrænset omfang har søde sager med.
Når børnene er inviteret hjem til fødselsdage, vil vi også gerne have at de søde sager begrænses. Børnene må ikke få slikposer og gaver med hjem fra fødselsdagen
De enkelte institutioner beskriver med udgangspunkt i Mad og Måltidspolitikken, hvordan børnenes fødselsdage fejres og traditioner holdes i hævd.
Ved alle tre køkkener laver de madprofessionelle en inspirationsvæg til forældrene med sunde forslag til, hvad man kan dele ud ved fødselsdage.
Vi opnår ejerskab for klyngens fælles Mad og Måltidspolitik i Grøndalen, Landsbyen og Rødkilde Børnehus ved at:
De 3 institutioner drøfter på personalemøder/afdelingsmøder, hvordan Mad og Måltidspolitikken skal omsættes til praksis i de enkelte vuggestuer/børnehaver.
Det skal fremgå af Den Styrkede Pædagogiske Læreplan, hvordan der bliver arbejdet med måltidet i en pædagogisk sammenhæng.
Nyansatte medarbejdere skal præsenteres for indholdet af Mad og Måltidspolitikken.
Kobling mellem køkkenerne og stuerne:
Hverken den mad der bliver produceret i vores køkkener eller de aktiviteter, der foregår på stuerne omkring måltidet kan stå alene. Derfor er det vigtigt at der er et tæt samarbejde mellem de madprofessionelle og det pædagogiske personale
De madprofessionelle deltager med jævne mellemrum i måltiderne for at se, hvordan børnene spiser og tager imod maden
1 gang i kvartalet deltager en af ernæringsassistenterne i et Teamkoordinatormøde for at styrke sammenhængen mellem måltidet og den pædagogiske praksis.
Institutionerne kan vælge at nedsætte arbejdsgruppe for at understøtte samarbejdet og måltidet
I løbet af året kan der arbejdes med forskellige måltidstemaer. Det kan ex. være Bålmad – Fra jord til bord – Matematisk opmærksomhed (former, farver, mængder) – eller mad fra andre lande.
Da vores køkkener er produktionskøkkener, begrænses børnenes deltagelse i en egentlig madproduktion noget. Der er dog mulighed for at børnene deltager aktivt ex. når der laves bålmad eller der skal bages.
Miljøpædagogisk tilgang til måltiderne:
Som ansat i Klynge BV-C er vi klar over at vi også har et miljømæssigt ansvar, derfor har vi fokus på følgende:
- Affaldssortering – vi affaldssorterer, både på stuerne og i køkkenerne
- Vi arbejder på at mindske madspild
- Vi er opmærksomme på bæredygtighed i vores indkøb
- Vi køber økologisk – vi har Guldmærket inden for økologi, det vil sige at mellem 90% og 100% af vores indkøb er økologiske
- Vi køber primært danske økologiske varer, når dette er muligt
- Der udarbejdes årstidsbestemte menuplaner
Forældreinvolvering:
Mad og måltidspolitikken tages op i forældrerådet 1 gang om året.
Bestyrelsen evaluerer og vedtager Mad og Måltidspolitikken hvert andet år
Måltidets sammensætning – sundt og nærende – økologisk:
I alle 3 køkkener er der fagprofessionelt personale ansat, dette sikrer at den mad der bliver serveret i institutionerne, er af en høj kvalitet og ernæringsrigtigt sammensat.
Det er Fødevarestyrelsens anbefalinger, der ligger til grund for de menuer børne får serveret
Kommunale rammer om mad og måltid:
Ligesom vi overholder de anbefalinger Fødevarestyrelsen kommer med, overholder vi også de retningslinjer Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune besluttet er gældende for daginstitutioner med madordning.
Det gælder blandt andet følgende pkt.:
Diæter og allergi
Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har besluttet, at der i alle institutioner med madordning, skal tilbydes mælke- og æggefri diæt (evt. i en kombinationsdiæt). Det vil sige både i institutioner, der modtager færdig mad, og i institutioner, der har egenproduktion.
For at servere diætmad skal der foreligge en særlig lægeerklæring fra en børnelæge. Vi må ikke nøjes med en erklæring fra familiens egen læge.
I de tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde diætmad, og der foreligger en særlig lægeerklæring fra en børnelæge godkendt af kommunallægerne i Sundhedstjenesten, BUF, kan forældrene fritages for betaling for frokostordningen og selv medbringe frokosten.
Særligt ansøgningsskema udleveres af den pædagogiske leder.
Religiøse og kulturelle hensyn
I Sundhedspolitikkerne for Københavns Kommunes Dagtilbud står der, at maden, der serveres i institutionen, skal planlægges ud fra børnegruppens sammensætning.
”Københavns Kommune respekterer mangfoldighed – også på det madkulturelle område. Er der i en børnegruppe børn, som af religiøse eller kulturelle grunde følger bestemte spiseregler, tager dagtilbuddene hensyn til det.”
I forhold til børnemaden er det besluttet, at der konkret som minimum skal tages hensyn til vegetarer.
Klynge C Mad og Måltidspolitik er udarbejdet med input fra en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra forældrene, de madprofessionelle fra køkkenerne, samt repræsentanter fra det pædagogiske personale i klyngen
Marts 2019
Vedtaget i bestyrelsen den 14. maj 2019