Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgang til børnehave og skole

Overgang fra vuggestue til børnehave

Når vuggestuebørnene nærmere sig tre år, skal de begynde i børnehave. Overflytningen foregår hos os gradvist og starter med, at vuggestuebørnene er på besøg i børnehaven sammen med deres pædagoger, så de altid har et kendt ansigt. Vi tager hånd om det enkelte barn og tilpasser overgangen efter barnets behov, da vi ved, at det kan være en stor omvæltning for nogle børn at starte på en ny stue. Vi opfordrer til, at jeres barn ved overgangen starter med kortere dage, hvis muligt, og stræber efter så rolig en overflytning som muligt.

Vi gør meget for at flytte børnene på en sådan måde, at vi kan sikre legerelationer, men også møder nye relationer og indgår i nye fællesskaber. Flytningen og placeringen foregår i samarbejde med vores faglige fyrtårne, så deres ekspertise bruges til at sikre den bedste overgang for jeres barn. 

Overgang fra børnehave til skole

Hvert år danner vi en storegruppe af de børn, der skal begynde i skole det kommende år. Storebørnsgruppen begynder i efteråret og er samlet nogle gange om ugen. Her laver vi en række aktiviteter, der forbereder børnene til den nye hverdag, der venter, når de begynder i skole.

Hos os har vi specielt fokus på at klæde børnene godt på , så de er rustet til skolestarten. Vi arbejder med at gøre børnene klar til skolegang både fagligt, emotionelt og socialt, og vi øver os på livet som skolebørn i gruppen. 

Der en stor del af forældresamarbejde i overgangen til skole, og vi forbereder både børn og forældre bedst muligt på den nye hverdag. Vi samarbejder med Rødkilde Skole og flere andre skoler i nærområdet om besøgsdage, så børnene kan opleve hverdagen på en skole, og vores børn overgår til KKFO 1. maj.